Hjem

(Re)tell- et sted for (gen)fortællinger, forandring og forbundethed

Velkommen til Retell

NLP Coach og livsmentor, ADHD, voksen barn

(Re)tell er et sted for (gen)fortællinger, forandring og forbundethed

Mit navn er Carina Egebæk Jeppesen, og jeg har skabt (Re)tell som et trygt, kreativt og nærværende univers, hvor både voksne og børn kan tune ind og mærke sig selv, og finde modet til at skabe nye fortællinger om, hvem de er.


I (Re)tell forener jeg min faglige viden som NLP coach og kandidat i pædagogisk psykologi med mine egne erfaringer som voksen barn efter en opvækst med alkoholmisbrug og som sen diagnostiseret kvinde med ADHD. Jeg tror på, at vi gennem nærvær, fortællinger og kærlig bevidsthed kan finde tilbage til os selv
– og skrive nye kapitler i livet.

(Re)tell universet består af to grene:

Retell

Coaching, samtaler og foredrag

Hjertely

Illustrationer, meditationer og fortællinger

Retells
Børneunivers

Fortællinger om (Re)tell

Tidligere klient

Individuel coaching forløb

Jeg har været så heldig at have været i et forløb hos Carina. De første to sessioner var på teams, og det var en fantastisk oplevelse. 


Trods det at vi ikke sad i samme rum, har Carina et nærvær og en fantastisk ro, som smitter. Hendes empatiske facon og hendes evne til at lytte og herefter byde ind med konkrete redskaber og øvelser, har betydet en verden til forskel for mig.


Jeg har også været til fysiske sessioner, og det har været stærke oplevelser. Carina er så omsorgsfuld og kunne rumme, at jeg gik igennem en svær øvelse, som påvirkede mig meget. Men hun hjalp mig igennem med hendes ro og overskud.

Ole Smed,

leder i Barnets Blå Hus Vesthimmerland

Samarbejde om børnebog

Jeg har sat stor pris på vores samarbejde i det år, der er gået. Carina henvendte sig med en ide til en bog, og et år efter stod vi med et flot eksemplar af bogen
"Børn skal være børn".


En helt igennem gennemarbejdet bog, som henvender sig direkte til børn 4-10 år. Samarbejdet har været konstruktivt, vi har kunne tale åbent og ærligt omkring indhold og proces. Jeg vil gerne give mine bedste anbefalinger af Carina.

For voksne

(Re)tell


Retell – fortællinger, der forandrer
Vi bærer alle på historier. Nogle er fortalt mange gange. Andre lever i kroppen som følelser, spændinger eller reaktioner, vi ikke helt forstår.
I (Re)tell skaber jeg et kærligt rum, hvor gamle fortællinger kan forstås, omskrives og forløses – i dit tempo og på dine præmisser.
Velkommen til et sted med ro, nærvær og retning.

1:1 samtaler og forløb


I mine 1:1-samtaler kombinerer jeg spirituel NLP coaching, narrativ psykologi og personlig erfaring. Vi arbejder med det, du mærker – og det, du (måske ubevidst) fortæller dig selv om, hvem du er.


Samtalerne er særligt relevante for dig, der:

  • Lever med eller har mistanke om ADHD.

  • Er vokset op i et hjem præget af alkoholmisbrug og utryghed.

  • Ofte føler dig overstimuleret, overvældet eller fastholdt i gamle mønstre.

  • Længes efter at mærke dig selv, forstå dine reaktioner og finde ny retning.

Du har (som alle) udviklet overlevelsesstrategier, der engang var nødvendige – og måske stadig er i spil i dag. Sammen undersøger vi dine begrænsende overbevisninger og indre fortællinger, som holder dig fast.


Samtalerne handler ikke om at fikse dig. De handler om at hjælpe dig hjem til din essens: dér hvor du kan handle med ro, kende dine grænser og være dig selv med omsorg og styrke.

NLP Coach, samtaler og forløb med fokus på ADHD og opvækst i alkoholmisbrug
Foredrag om opvækst i alkoholmisbrug og livet med ADHD som kvinde

Foredrag

- når vi taler højt om det svære


Mine foredrag tager afsæt i min egen historie og mange års arbejde med psykologisk forandring.


De henvender sig til uddannelsesinstitutioner, fagfolk og grupper, der ønsker at få indblik i:


  • Hvordan opvækst med misbrug påvirker nervesystem, relationer og identitet.
  • Hvordan ADHD kan opleves indefra i alle livets aspekter – og hvordan vi bedst støtter.
  • Hvordan vi med nænsomhed og nysgerrighed kan skabe nye fortællinger og ny retning.

Foredragene kan tilpasses målgruppen og kombineres med efterfølgende oplæg eller forløb.

Meditationer

- ro i ord og lyd


Snart vil du finde et udvalg af stille, sanselige meditationer her i (Re)tell.

De er skabt til dig, der har brug for pauser i hverdagen, støtte til regulering eller blot et trygt sted at lande.


Meditationerne vil findes både til voksne og i et særligt børneunivers under Hjertely.

Alle meditationer er nænsomt indtalt med rolig musik og plads til at være menneske.

Meditationer til ADHD og roligt nervesystem

For børn (og barnlige sjæle)

Hjertely


Hjertely – et kærligt univers for børn og barnlige sjæle.

Hjertely er et kreativt og sanseligt rum fyldt med fortællinger, farver og nærvær. Her finder du børneplakater, personlige illustrationer(som fx stjernetegn eller motiver ud fra barnets interesser), børnebøgerog snart også blide meditationerskabt til at berolige små nervesystemer.

Alt er skabt med kærlighed – og med et ønske om at styrke forbindelsen mellem børn og voksne, mellem krop og hjerte.

Børneplakater
og personlige illustrationer


Unikke og kærlige illustrationer, der spreder
ro og fantasi på børneværelset.
Her finder du både færdige motiver og mulighed for personlige plakater med fx stjernetegn, interesser eller barnets navn – skabt med blik for det enkelte barns særlige lys.

Illustrationer, børneplakater til indretning på børneværelset
Børnebog med barnets perspektiv

Børnebøger


Fortællinger, der rører ved noget vigtigt – med varme, forståelse og plads til store følelser i små kroppe.
Mine bøger tager udgangspunkt i børns perspektiv og inviterer til nærvær, samtale og tryghed – både ved godnattid og i livet.

Blide meditationer og fortællinger (kommer snart)


Et lydunivers skabt til at lande kroppen og åbne hjertet. Hjertelys meditationer og sanselige fortællinger hjælper børn (og voksne) med at finde ro – ét åndedrag og én historie ad gangen.

Meditationer og fortællinger for børn til godnat og pauser
Illustration i børnebogen Børn skal være børn i samarbejde med Barnets Blå Hus, Vesthimmerland
Personlig illustration til indretning på børneværelset
Børn skal være børn. Bogudgivelse med Barnets Blå Hus, Vesthimmerland

Børn skal være børn (2025)


Om bogen "Børn skal være børn"

Jeg har skrevet og illustreret denne bog med et ønske om at give børn, der vokser op i hjem præget af alkoholmisbrug, en stemme – og et sprog for det, der ellers kan være svært at sætte ord på.


Fortællingen er lavet i tæt samarbejde med Barnets Blå Hus Vesthimmerland og bliver i dag brugt i både institutioner og i terapisessioner som samtaleåbner.


Det gør mig dybt taknemmelig. For når børn bliver mødt med nærvær, forståelse og et sprog, der giver mening, kan noget begynde at hele.


Bogen kan bestilles gennem Barnets Blå Hus Vesthimmerland.

Om (Re)tell

Bag om (Re)tell

Vi heler, når vi bliver hørt - særligt af os selv.

NLP Coach og livsmentor, ADHD og opvækst i alkoholmisbrug. Illustrator og forfatter.

Retell er vokset ud af mit eget liv – mine erfaringer, min længsel efter mening og mit håb om, at vi altid kan fortælle vores liv på ny.


Mit navn er Carina, og jeg er uddannet NLP-coach og livsmentor med et hjerte, der banker for de stille stemmer og de stærke historier, vi ofte bærer med os fra det levede liv.


Jeg ved, hvordan det føles, når nervesystemet reagerer, før hovedet forstår – når gamle overlevelsesstrategier styrer vores nutid. Men jeg ved også, at forandring er mulig.

Har du læst noget, der har vakt interesse hos dig?

Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke en samtale, et foredrag eller høre mere om mine meditationer og illustrationer – så er du hjerteligt velkommen til at skrive.


Mit arbejde udspringer af to forgreninger:


  • (Re)tell– for dig, der ønsker støtte og fordybelse i livet med ADHD, eller som er vokset op i et hjem præget af misbrug. Her tilbyder jeg 1:1 samtaler, foredrag og guidede meditationer med udgangspunkt i NLP og narrativ psykologi.

  • Hjertely – et kreativt rum for børn og barnlige sjæle. Her skaber jeg illustrationer, børnebøger, plakater, meditationer og lydfortællinger, som støtter ro, nærvær og fantasi.

Uanset hvad du er nysgerrig på, glæder jeg mig til at høre fra dig 🌿


Kærlig hilsen
Carina Egebæk

unsplash